Nyheder6. marts 2024

Medie: Historisk hotel ved Roskilde Fjord lukker dørene

Badehotel Søfryd nær Roskilde Fjord kæmper med økonomien igen trods nye ejeres forsøg på at genoplive det 108-årige hotel. Efter en lukning i oktober sidste og udsatte renoveringsplaner hænger hotellets skæbne i en tynd tråd med en ny konkursbegæring

Bølgerne går lidt for højt ved Roskilde Fjord, hvor det historiske Badehotel Søfryd står over for endnu en konkursbegæring, skriver Finans onsdag.

Sidste år så fremtiden ellers lysere ud for det 108-årige hotel, da nye ejere trådte til. Men nu ser det ud til, at den økonomiske redningskrans ikke var nok til at holde hotellet flydende.

Trods optimistiske meldinger og en renovering, der skulle puste nyt liv i de gamle værelser og sale, har hotellet således været lukket siden oktober 2023.

En forpagter var på tegnebrættet til at bringe friske idéer til stedet, men fornyelsen er i dag sat på pause.

Kurator Anders Gintberg Levin har ikke ønsket at kommentarer situationen.

Heller ikke den seneste direktør Steen Rye Jeppesen har noget at bidrage med, oplyser netmediet.

Sponsoreret indhold