Nyheder4. april 2024 (opd. 4. april 2024)

Medie: Folkemøde-ansatte i åben strid med chefen

Internt brev afslører dyb utilfredshed med direktør Peter Christiansen
Det ser festligt ud, men bag kulisserne kniber det med begejstringen på Folkemødet.
Det ser festligt ud, men bag kulisserne kniber det med begejstringen på Folkemødet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Hun ejer catwalken på Folkemødet

Medarbejderne bag det årlige Folkemøde på Bornholm har sendt en flammende kritik i retning af deres direktør, Peter Christiansen.

Ifølge Politiken beskylder de ham for mangel på engagement og for at skabe usikkerhed omkring de daglige opgaver. Utilfredsheden er blusset op blot måneder før Folkemødet, der er planlagt til at finde sted fra 13. til 15. juni.

I et brev, som Politiken har fået fingrene i, udtrykker syv ansatte deres bekymring for, hvordan Folkemødet bliver drevet.

De savner en leder, der med et klart overblik kan håndtere arrangementets komplekse og omfattende opgaver, lyder det blandt andet.

Og situationen er blevet så anspændt, at et møde mellem direktøren og medarbejderne har fundet sted, og bestyrelsesformanden Vibe Klarup har måttet træde til for at mane til ro.

- Jeg anerkender, at der er et par medarbejdere, der er usikre, og at der opstår turbulens.

- Men sådan er det nogle gange, når man laver forandringer, tilføjer hun til avisen.

Peter Christiansen har ikke udtalt sig om sagen endnu.

Sponsoreret indhold