MED LIVET SOM INDSATS

Men det er alt sammen en fattig trøst for de pårørende til de ferieglade unge, der i søndags omkom ved en tragisk busulykke på vej op gennemTyskland. Det er også en fattig trøst for de hårdt sårede og for dem, der ganske vist ikke kom fysisk til skade til ulykken, men som med sikkerhed fik sig et sår på sjælen, der vil være længe om at læges. Naturligvis kan der ske uheld. Det kan der i alle former for transport. Men når uheldene begynder at komme i stimer, kunne noget tyde på, at forklaringen ikke er tilfældigheder - men i stedet skal findes i en branche, der lidt for længe har set lidt for stort på sikkerhed og ikke har betragtet regler, som noget man overholder. Desværre er søndagens ulykke på den tyske autobahn blot den seneste i rækken af alvorlige uheld med danske turistbusser. Ofte er det de samme få selskaber, der er involveret. Uden at der efterfølgende sker noget videre. Noget må være ravruskende galt i den branche. Vi kender alle historierne om chauffører, der ikke overholder hviletidsbestemmelserne. Om selskaber, der presser de ansatte til at køre væsentligt hurtigere end tilladt. I sig selv ville det værealvorligt nok, hvis det handlede om lastbiler uden passagerer. Men det er naturligvis yderligere skærpende, at der i bussen sidder et størreantal passagerer. Tiden er kommet nu, hvor der må kræves øjeblikkelig handling. Busbranchen må sørge for, at de brodne kar fryses ud. Og politikerne må gennemføre en lovgivning, der sikrer, at det ikke er med livet som indsats, at man skal sætte sig i en turistbus.