McDonald’s får ny ret fra gourmetkok – simremad med alkohol bliver til burger

Første burger med en alkoholprocent er en realitet hos McDonald\'s med den nye burger, Beef Burgundy

Første burger med en alkoholprocent er en realitet hos McDonald's med den nye burger, Beef Burgundy

Foto: McDonald's

I løbet af 2021 bød McDonald’s på flere burgere, der var designet af michelin- og gourmetkokke.

Nu er næste burger i rækken klar, og det bliver kokken Jonathan Berntsen, der har stået for at udvikle en den.

Burgeren har sit udgangspunkt det franske køkken. Her skal simremad skal pryde brugeren. For første gang nogensinde vil der derfor blive tale om en burger med alkohol i, da maden skal simre i rødvinssauce.

- Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville inkorporere vin i min McDonald’s burger. På min restaurant går jeg lige så meget op i at finde den rigtige vin som i maden, når jeg sammensætter min menu.

- Jeg har en stor svaghed for de dybe smage, som man kan få frem i en klassisk simreret. Og så passer den lige til den danske vinter, siger Jonathan Berntsen.

Udover rødvinen indeholder burgeren en oksekødsbøf, bløde løg, tomat og kartoffelmayo. Rødvinssaucen inderholder 2,7 procent alkohol.

Foto: McDonald's, Beef Burdundy bliver den første burger, der kan angive en alkoholprocent om end den er i den noget lave ende. 

 

Ikke første stjerne

Jonathan Berntsen er kendt fra sin københavnske restaurant, The Samuel, der i slutningen af 2021 modtog en michelinstjerne. Det til trods for at restauranten blot åbnede fire måneder før stjernen faldt.

Michelinstjernen til The Samuel var ikke den første, Jonathan Berntsen har modtaget. I 2014 hentede han ligeledes den eftertragtede pris til sin daværende restaurant, The Clou, der lukkede i 2018.

Det franske valg i burgeren er desuden ikke en tilfældighed. Størstedelen af sin uddannelse tog han i det sydlige Frankrig, hvor kærligheden til råvarerne blev grundlagt.

Foto: McDonal's, Jonathan Berntsen mener selv, han har ra,t den helt rigtige simrerets-smag i burgeren, der kan fås fra næste uge

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close