Mayianne Dinesen: Modeljagt på Roskilde
Nær Badesøen på Roskilde-festivalen har TV-værten Mayianne Dinesen og fotograf Ditte Capion-Damgaard travlt med at nærstudere de svedende bikini-piger.
- Det er fedt, fordi alle ligger i badetøj. Så kan vi let se, om deres krop egner sig til at blive model, fortæller Ditte.
Holdet bag Kanal 4s "Model på 1 dag" er rykket fra storcentrene ud på den støvede festivalplads for at finde de perfekte piger til programmet.
- Det er meget drømmeagtigt at være her. Alle er søde og kommer hen og tilbyder mig drinks. Men det må jeg jo desværre sige nej til, siger Mayianne.
Dinesen er garvet festivalgænger, men på rundt af den travle optageplan når hun ikke at få meget festivalstemning.
- Men jeg vil rigtig gerne nå at høre danske "Volbeat" i aften på Orange Scene.
I morgen rykker "Model på 1 dag" videre til DGIs Landsstævne i Holbæk, hvor to piger igen får muligheden for at få opfyldt modeldrømmen.