Nyheder10. februar 2009

Max: Min mor er heldigvis ikke pinlig

Samuel Heller-Seifert, som spiller hovedrollen i Max Pinlig, er i Tyskland for at promovere filmen
Samuel Heller-Seifert og Lotte Svendsen er sammen i Berlin for at præsentere "Max Pinlig"
Samuel Heller-Seifert og Lotte Svendsen er sammen i Berlin for at præsentere "Max Pinlig"
 Foto: All Over

Han giver autografer og bliver hyldet som en stjerne. Samuel Heller-Seifert er kun 13 år, men oplever i disse dage ren stjernestatus. Han er i Tysklands hovedstad for at deltage i filmfestivalen Berlinalen sammen med instruktøren Lotte Svendsen og resten af holdet bag den hylende morsomme og hjertevarme danske film "Max Pinlig".

- Det er helt vildt. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle flyves til et andet land for at præsentere filmen, siger en lettere benovet Samuel til Ekstra Bladet.

Benovelsen bliver ikke mindre af, at han får lov til ikke kun at møde den internationale filmpresse, men også masser af fans. Blandt andre jævnaldrende piger, som behandler ham, som om han var Brad Pitt.

Han bliver naturligvis spurgt om alt mellem himmel og jord, for eksempel hvordan hans mor er.

- Min filmmor (Mette Horn, red.) er i den grad pinlig, men også rigtig sjov. Min egen rigtige mor er heldigvis ikke så pinlig, siger Samuel Heller-Seifert til avisen.

Sponsoreret indhold