Nyheder26. april 2017

Mathias og Mille: Vi dater

”Vild med dans”-parret har fundet sammen efter dansen på TV2
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mille_og_mathias-pg-220.jpg
 Foto: Peter Grosen
Så er det endelig officielt. Den 22-årige skuespiller Mathias Käki og 25-årige danser Mille Funk er mere end bare gode venner. – Vi dater, men vi er ikke kommet til det punkt, hvor vi kalder os kærester. Vi skal lige lære hinanden ordentligt at kende, men det er noget tid siden, at vi begyndte at date, fortæller Mille Funk til SE og HØR.
Spekulationerne fik ekstra fart, da Mille Funk i januar kunne fortælle, at hun var blevet single efter et langt forhold, og siden er Mathias Käki altså kommet mere og mere ind i billedet. – Jeg skulle lige føle mig klar til at se nogen efter et meget hårdt brud. Så vi har taget det meget stille og roligt, afslører dansebaben. Hos skuespilleren Mathias Käki, som i øjeblikket filmer politidramaet Norskov og senere på året skal være med i den danske udgave af Skam, er der heller ingen tvivl om, at kærligheden blomstrer.
– Det er rigtigt, at vi ses. Men vi skal nok være to om at sætte den titel på (kærester. red) og det kan jeg nok ikke gøre alene. Det skal man gøre sig lidt fortjent til, lyder det forhåbningsfuldt fra Mathias Käki, som også havde dommen over sin dansepartner klar, da det var slut efter program ni i 2016. – Jeg er mest taknemmelig over, at jeg har lært Mille at kende. Hun er fantastisk, tålmodig og et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har mødt, fortalte han dengang til Billed Bladet. Se flere billeder af det søde par i galleriet herunder

Mathias Käki Jørgensen og Mille Funk på dansegulvet i vild med dans 2016

Sponsoreret indhold