Mathias frygter sine nye naboer: Hvem bliver det?
Mathias Lind bor med sin familie i den lille landsby Kastbjerg nord for Randers. Her er ikke meget andet end fred, ro og grønne marker så langt øje rækker. Men noget spolerer idyllen.
I hvert fald hvis man spørger de lokale.
De er bekymrede for en ny beboer i byen.
Det skriver TV2 Østjylland.
I den gamle skole er et bosted på vej. For mennesker der kan have domme bag sig, og som kan være udadreagerende.
- Jeg synes, det er et mærkeligt sted at ligge sådan noget. I stedet for at have det uden for byen, hvor det ikke involverer andre mennesker. Hvis de skulle stikke af fra det bosted, ville det der ikke gå ud over andres privatliv, siger Mathias Lind, der som udgangspunkt intet har imod bosteder.
- Jeg synes, det er fint at lave sådan et sted, men placeringen har alt at sige. For dem der bor omkring.
Og den gamle skole ligger blot 20 m fra Mathias Linds hus.
I dag bruger familiens små børn udearealerne meget. Det vil ændre sig, hvis et bosted rykker ind ved siden af.
- Vi vil helt sikkert ikke have, at børnene render rundt selv herude. De bliver mindre frie. Lige pludselig står der en, som ikke skal være der, lyder bekymringen fra ham.
Endnu er det uklart, hvilken type mennesker der skal bo på bostedet.
Men usikkerheden nager naboen.
- Jeg ved ikke, hvad det er for nogle typer, der flytter ind, men hvad jeg kan forstå på det, så er det noget, der bliver tænkt over, siger Mathias Lind til TV2 Østjylland.
Dem, der tænker over det, er indbyggerne i Kastbjerg.
Navnlig især dem der mener at have forstand på området.
En af dem er Henrik Jørgensen, der selv arbejder som pædagog hos Region Midtjylland.
Han bor et stykke fra den gamle skole, hvor bostedet skal ligge. Men han er stadig nervøs. For Kastbjerg er en lille by.
- På to minutter kan du være i den anden ende af byen. De skal ikke gå ret langt, før det påvirker hele byen, siger Henrik Jørgensen til TV2 Østjylland.
Han har hørt, at beboerne på bostedet vil være mandsopdækket hele døgnet. Og det bekymrer ham.
- Jeg har 20 års erfaring inden for området. Når ejeren nævner 1:1 borgere, så ved jeg med min erfaring, at det er borgere, som kan være udadreagerende.
- Min frygt er samtidig, at det er ufaglærte, der bliver ansat, fordi de er billigere. Og så er der ofte flere magtanvendelser og udadreagerende adfærd.
Lige meget hvad håber de kommende naboer i Kastbjerg ikke, at bostedet bliver en realitet.
- Jeg håber, at der kan blive sat en stopper for det, og det kan komme et andet sted. Det vil påvirke hele byen. Det er byen simpelthen for lille til, lyder det samstemmigt fra Mathias Lind og Henrik Jørgensen.
Svarer på spørgsmål
Ejeren af det kommende bosted, Torben Andersen, ønsker ikke at stille op til kamera. Han vil dog gerne svare på spørgsmål skriftligt.
Spørgsmål: Hvorfor vil du åbne et bosted i Kastbjerg?
Svar: Ejendommen Bygaden 7a 8970 Havndal har den perfekte indretning til netop typen af det bosted, jeg påtænker at åbne. Jeg har ledt efter ejendomme det sidste lille års tid, men det er rigtigt svært at finde den type ejendom. Det der gør indretningen unik er, at der i den ene side af ejendommen er en lang fællesgang og så med indgang til lejlighederne fra fællesgangen, uden medarbejderne skal udenfor hver gang, de skal ind og ud af lejlighederne.
Spørgsmål: Hvorfor har du ikke fundet en ejendom uden for en by i stedet for en med naboer så tæt på?
Svar: Med spørgsmålet kan jeg tolke, der ligger en modstand omkring naboskab. Jeg er selv nabo til et bosted for autismespektrumforstyrrelse og mærker ikke noget negativt til beboerne. Den målgruppe, som bostedet kommer til at modtage, forventer vi ikke kommer til at være til nogen speciel gene for de naboer, der ligger omkring Bygaden 7a. Det er en hjørnegrund med en kæmpe lukket have og afsluttet med et skovstykke for enden af grunden.
Spørgsmål: Hvordan ved du, at du får tilladelse, når det er i et dobbelthus med naboer helt tæt på?
Svar: Det ved jeg heller ikke med sikkerhed, men jeg kan ikke finde noget lovgrundlag for, at det ikke skulle imødekommes. Med målgruppen, vi påtænker, vil der ikke være unormale gener for de nærmeste naboer, udover hvad der vil være forventeligt med et nabohus på 310 kvadratmeter. Ofte vil det jo være en stor familie med tre-fire børn, som vil bosætte sig der, så med kørsel til og fra aktiviteter tænker jeg heller ikke, der vil være en større trafikpåvirkning for lokalområdet.
Dernæst kan det være med til at holde gang i den kollektive trafik, da bussen kører 300 meter fra bostedet. Der vil kunne etableres cirka 20 arbejdspladser, som også vil være til gavn for de lokale butikker i nærområdet.
Spørgsmål: Hvilken målgruppe er det præcist, der skal bo på bostedet?
Svar: Der søges om en målgruppe inden for autismespektrumforstyrrelse, og denne gruppe spænder bredt, hvor der kan være tillægsdiagnoser tilknyttet. Ligeledes kan der være hjerneskader. Det er en målgruppe, hvor der kan og ofte vil være en del plejekrævende opgaver. Ligeledes vil gruppen ofte være kendetegnet ved at kunne være i en udviklingsalder med et spænd fra tre måneder til 8-10 år på nogle parametre. En del af denne gruppe vil ikke have et verbalt sprog, men brug for tegn til tale.
Det er en meget bred målgruppe med mange forskellige nuancer i forhold til, hvilket udviklingstrin de befinder sig på.
Der vil ikke være misbrugere, voldsomt udadreagerende eller beboere med en kriminaliserende adfærd. Dog kan de have modtaget dom, hvilket ofte vil være i forbindelse med vold mod personalet.
Det er en svær målgruppe at definere, da der sjældent er en entydig diagnose, men et meget bredt spænd.
Spørgsmål: Du har efter sigende givet udtryk for over de lokale, at det er beboere med mindre udviklingshandicap, men de vil være dækket 1:1. Kan det virkelig passe?
Svar: Nej, det kan ikke passe.
Såfremt de lokale har udtrykt, at jeg skulle have sagt mindre udviklingshandicap, kan det kun bero på en misforstået opfattelse af, hvilken målgruppe jeg præsenterede for dem ved informationsmødet fredag d. 12. maj. Desuden anvender jeg aldrig termer som mere eller mindre, for det vil altid være en subjektiv vurdering.
Det, jeg oplyste om, var, at det var en målgruppe inden for autismespektrumforstyrrelse, og at denne gruppe spænder bredt, hvor der kan være tillægsdiagnoser tilknyttet.
Spørgsmål: Hvornår er bostedet klar til indflytning?
Svar: Det er svært at svare på.
Vi er ved at søge landzonegodkendelse, så skal vi have en byggetilladelse til ændring af anvendelsen af bygningen, og derudover skal vi have godkendelsen fra Socialtilsyn Midt, som også kommer til at føre tilsyn med os i forhold til at leve op til den danske kvalitetsmodel.
Spørgsmål: De lokale frygter, at der kommer mange ufaglærte på bostedet, fordi det er billigere. Kan du garantere, at det ikke bliver tilfældet?
Svar: Det kan jeg garantere 100 procent.
Vi kommer ikke til at ansætte personale, fordi de er billigere end andet.
Vi kommer til at ansætte en stor tværfaglig sammensætning af pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Derudover kan der sagtens være ufaglærte, som har de rette kompetencer til kerneopgaven.
Vi tilstræber en sammensætning, hvor 75 procent er faguddannede og 25 procent ufaglærte. Alle kommer til at gennemgå en intern oplæring i den beboer, som de får ansvaret for i de teams, de kommer til at arbejde i. Ligeledes vil de indgå i ekstern supervision. De vil ligeledes indgå som et tema i vores godkendelse fra det sociale tilsyn.
Som privat botilbud kan vi ofte i modsætning til kommunale/regionale tilbyde bedre arbejdsvilkår og løn og efteruddannelse, da vi ikke har et stort overhead eller er bundet af indkøbsaftaler, vi skal finansiere. Derved kan vi lettere rekruttere faglige og dygtige medarbejdere.