Nyheder28. august 2014

MasterChef-dommeren efter alvorligt styrt: Sådan har han det i dag

Thomas Castberg var to millimeter fra at miste synet
Af af
Efter et alvorligt styrt på sin mountainbike er 38-årige Thomas Castbergs ansigt fyldt med titanium
Efter et alvorligt styrt på sin mountainbike er 38-årige Thomas Castbergs ansigt fyldt med titanium
 Foto: Dan Mariegaard



Gourmetmiddage kan han stadig kreere til den helt store Michelin-stjerne.

Men stjerne på to dæk bliver 38-årige Thomas Castberg aldrig. Den charmerende kok og MasterChef-dommer styrtede i juli alvorligt på sin mountainbike-racer, og blodet flød:

- Der er sådan nogle små broer på ruterne ude i Rude Skov. Der var glat, og "smask!", så styrtede jeg med hovedet først. Min hjelm smadrede totalt, fortæller Castberg til SE og HØR.

Styrtet var så alvorligt, at han blev hastet på Rigshospitalet, hvor han gennemgik en syv timer lang operation for at reparere de alvorlige skader i ansigtet.

LÆS OGSÅ: MasterChef-dommer i alvorligt styrt: Opereret i syv timer

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/572c2b5e31c349c3bffc0cc85f99e661.jpg



Thomas Castberg med sin mountainbike inden ulykken (Foto: Thomas Laursen)


Lægerne gav blandt andet Thomas Castberg en kunstig øjenhule lavet af titanium, og 3-4 titaniumplader og skruer, som skal holde sammen på det knuste kindben.

- Jeg var to millimeter fra at miste synet på højre øje, siger den hårdføre herre og tilføjer:

- Det går fint nu og ser bedre ud, end jeg turde håbe på. De første ti dage gik jeg ikke uden for en dør. Men nu vælger jeg at se det som patina.

- Men jeg er stadig følelsesløs ved øjet og ned ad kinden. Og det ved man ikke, om går i orden igen, siger Thomas Castberg og tilføjer:

- Jeg kommer ikke til at køre mountainbike igen. Måske nok almindelig landevejscykling - det har ikke jaget en skræk i livet på mig på den måde. Men jeg har faktisk ikke siddet på en cykel siden.

Sponsoreret indhold