Nyheder6. maj 2014

Masser af bar hud og barmfagre babes

Første Eurovision semifinale i aften præges af korte kjoler og dybe kavalergange
De polske deltagere bidrager i den grad til mængden af bar hud
De polske deltagere bidrager i den grad til mængden af bar hud
 Foto: Mikael Rieck



Når den første semifinale i Eurovision bliver afholdt tirsdag aften, er der både høje toner og korte kjoler på menuen.

Dette års internationale melodi grand prix byder på flere stille ballader end sædvanligt. En af favoritterne er Sveriges Sanna Nielsen, der synger sangen "Undo", men også Armenien, der har en favoritrolle, stiller op med en ballade af sangeren Aram Mp3.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Melodi Grand Prix er kommet til byen

Mens de to kunstnere har valgt at koncentrere sig om deres vokaler, så står det anderledes til med Estlands Tanja, der stiller op med nummeret "Amazing".

Hun bliver nemlig kastet rundt på scenen i en vild performance-dans, samtidig med at hun synger.

Eurovision er også garant for flippede indslag, og et par af dem kan man da også finde i den første semifinale.

Letlands sang hedder "Cake to bake" og handler om at bage en kage - allerhelst efter sin mors opskrift.

LÆS OGSÅ: Basim vil hellere undvære favoritstatus

Rusland stiller op med tvillingerne Tolmachevy Twins, der går rundt på en vippe, mens de fremfører deres bidrag til konkurrencen, og endelig har Ukraine sendt en mandlig danser i en trædemølle, mens Mariya Yaremchuk synger.

Semifinalens heftigste rytmer finder man i Portugals bidrag "Quero ser tua", der bliver sunget af Suzy.

Den første semifinale bliver sendt på DR1 tirsdag aften klokken 21.00.

LÆS OGSÅ: Annette Heick om Melodi Grand Prix: Det bliver kaos

Sponsoreret indhold