Nyheder15. september 2022

Massefyring i Danish Crown: 350 skal smides på porten

Danish Crown skal fyre 350 personer på grund af økonomiske problemer
Danish Crown skal fyre 350 medarbejdere.
Danish Crown skal fyre 350 medarbejdere.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske slagterikoncern Danish Crown fyrer 350 medarbejdere på grund af økonomiske problemer.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Der er tale om medarbejdere på to slagterier. Omkring 275 medarbejdere står til at miste jobbet ved slagteriet i Sæby. Også 75 i Ringsted står til at få en fyrreseddel.

I alt har Danish Crown omkring 8000 medarbejdere i Danmark.

Den store afskedigelse skyldes dårlig økonomi i produktionen, skriver Danish Crown.

- Det er virkelig en træls situation. De medarbejdere, der bliver berørt af det her, har ydet en fremragende indsats. Siden efteråret 2020 og indtil for få uger siden har vi nærmest konstant haft flere slagteklare grise, end vi kunne nå at slagte, siger produktionschef Per Laursen i pressemeddelelsen.

- Nu ser billedet helt anderledes ud, og det gør ondt, at vi nu efter alt at dømme kommer til at tage afsked med omkring 350 dygtige medarbejdere, siger han.

Sponsoreret indhold