Nyheder30. juli 2015

Mascha Vangs datter slemt forbrændt

Under en familiemiddag kom bloggerens lille datter, Hollie Nolia, lidt for tæt på grillen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mascha_vang_-_thomas_laursen_-_web1.jpg
 (Foto: Thomas S. Laursen)

- Min stakkels lille skat har fået sig en slem forbrænding, sådan indleder Mascha Vang sit blogindlæg om en yderst uheldig episode, hvor hendes datter blev voldsomt forbrændt.

Mascha Vang og Hollie Nolia var hjemme hos Maschas forældre for at riste skumfiduser over grillen, men lille Nolias hånd kom for tæt på grillen og brændte sig slemt.

Så gik det ellers over stok og sten med en akut behandling med koldt vand, aloe vera, forbinding og smertestillende piller.

- Det gjorde mindst lige så ondt i hjertet på mig, som i hendes hånd, skriver Mascha hjerteskærende på sin blog om episoden.

[node:aller-related-content]

Dagen efter var der en gigantisk brandvabel på Nolias hånd, så Mascha besluttede at tage hende til lægen, hvor der blev lagt en ny forbinding på hendes hånd.

- Hun var utryg, men klarede det SÅ fint, og da hun sad på mit skød fortalte vi sammen, hvad der var sket og jeg sagde hele tiden hvor dygtig hun var, skriver Mascha videre.

Nu venter familien bare på, at der går naturligt hul på vablen, men ellers endte alt godt og ferien kunne fortsættes hos Hollie Nolias bedsteforældre.

Du kan se Hollie Nolias forbrændte hånd her, men det er ikke kønne billeder, så er du advaret.

Sponsoreret indhold