Nyheder3. juni 2008

MASCHA VANG: SINGLE

Den labre blondine er flytte fra Mick, som hun har været kæreste med i tre år, men de er stadig gode venner
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/maschasinglestort-jpg.jpg

Det har været nogle begivenhedsrige år, siden Mick Bang og Mascha Vang mødte hinanden i den allerførste omgang "Paradise Hotel". Siden hjemkomsten fra luksushotellet på den mexicanske ø har parret holdt sammen som kærester. Men nu er det slut.

- Det har været nogle fantastisk fede år, hvor vi har oplevet utrolig meget sammen, siger de to samstemmende, mens de begge understreger, at der er tale om et "meget afslappet brud".

- Det var en fælles beslutning at gå fra hinanden. Der var ingen dramatik i form af råben og skrigen, siger Mick, 30 år, som bliver boende i deres fælles lejlighed.

- Men vi var nok blevet mere bedste venner end kærester, siger Mascha Vang, 28 år, som allerede har fundet en ny lejlighed på Frederiksberg.

Og kontakt er der stadig masser af.

- Vi snakker eller sms'er sammen hver dag, siger Mick. Og det er vigtigt. Ikke mindst for Mascha.

- Mick er den bedste kæreste og ven jeg nogensinde har haft, siger Mascha

Men hun kan da også godt se nogle fordele ved den nyvundne frihed.

- Jeg har ikke prøvet at være single, siden jeg var 16 år, så jeg skal ud at løbe hornene af mig, griner hun.

De har begge to gang i hver deres projekter. Mascha, der arbejder som luksusreporter på Ekstra Bladet og som klumme- og brevkasseredaktør på magasinet FHM, drømmer om et job på TV.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve at være vært på mit eget TV-program.
Mick har kastet sig ud i sit eget ambitiøse projekt.

- Jeg går og forbereder mig på DM i stand-up til december, hvor jeg stiller op, siger Mick, som man allerede nu kan grine af og med på www.michaeloluf.dk.

Sponsoreret indhold