Nyheder1. november 2009

Mascha Vang: Raser over Brystgalla

Radioværten føler sig svigtet og overset af Kræftens Bekæmpelse
Mascha Vang stillede op for Kræftens Bekæmpelse i 2008, men i år er hun fuldstændig glemt
Mascha Vang stillede op for Kræftens Bekæmpelse i 2008, men i år er hun fuldstændig glemt
 Foto: Kræftens Bekæmpelse

Lørdag aften løb det store Brystgallashow over skærmen på TV3. Der var proppet med kendisser, men Mascha Vang glimrede ved sit fraværd, og det var hun ikke ligefrem selv tilfreds med.

- Umiddelbart, ville det jo være noget, som jeg med glæde og stolthed ville deltage i, da jeg har lavet flere kampagner for netop denne organisation. Den ene af dem var en video, der skulle advare mod solariebrug, som blev set af 14 millioner og vandt en pris. Den anden var et manipuleret billede, der viste, hvordan jeg ville se ud, hvis jeg dyrkede disse cancergrills, skriver Mascha Vang på sin blog på MSN Starlounge og fortsætter:

- Med egne ord ... Jeg synes, jeg har gjort mig fortjent til en invitation til dette arrangement. Det fik jeg også, men det var som et telefonopkald med beskeden: "Du skal bestemme dig NU, om du vil med, for der er rift om billetterne!". TAK, fordi I i sidste øjeblik lige kom i tanke om mig! Men jeg er da glad for, jeg kunne hjælpe, da jeg kunne bruges, lyder det fra en tydeligt skuffet Mascha Vang.

I stedet for at støtte brysterne valgte Mascha Vang at hive kæresten med ind i Parken til teknofesten White Sensation.

Se eller gense den populære kampagne

Sponsoreret indhold