Mascha Vang og Andreas Bo inviterede til børnefødsesldag

I weekenden fejrede Mascha Vang og Andreas Bo fødselsdag for hendes toårige datter og hans 16-årige søn.

I weekenden fejrede Mascha Vang og Andreas Bo fødselsdag for hendes toårige datter og hans 16-årige søn.

Foto: Thomas Laursen


I går holdt Mascha Vang et brag af en fødselsdagsfest for sin datter, Hollie Nolia, der fyldte to år, og selv om det kun var den lille prinsesses anden fødselsdag i sit liv, gik det bestemt ikke stille for sig. Det fortæller hun i dag om på sin blog, maschavang.dk.

Den unge dame, der følger i sin mors fodspor som en rigtig diva, havde inviteret ikke mindre end 50 gæster til formiddagshygge på caféen "Maude's Salon" på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang laver grin med sin kæreste

Men det var ikke kun den lille charmerende diva, der blev fejret søndag formiddag. Festen var også for papfar Andreas Bos yngste søn, Anton, der for nyligt fyldte 16 år.

- Jeg ved ikke, hvor begejstret en 16-årig bliver, når han finder ud af, at der bliver lyserøde balloner og tøsekage - men har tilbudt ham et pirattema. Jeg vil ikke sige, at han ligefrem jublede, skrev Mascha Vang på sin blog for et par uger siden, da hun var i gang med at planlægge den store fest.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang blev udnyttet i fup-reklame

Men selv om der var dømt lyserødt tema med lilla elefanter til den toårige, var der også stadig plads til teenagedrengen. Mens Hollie Nolia fik en kage med en hjemmelavet miniatureudgave af sig selv placeret på toppen og lilla elefantballoner, var der sørget for fodboldballoner, FCK-farver og en noget speciel fødselsdagskage til ham.

- Anton er meget glad for penge… Og Armenien. Don't ask. Så han fik en taske fuld af armenske pengesedler, og det var et hit, skriver drengens blonde papmor i dag på bloggen.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo skilt fra sin kone

Der blev i det hele taget ikke sparet på noget til børnefødselsdagen, hvor der ud over morgenmad, varm kakao og kage også blev serveret nøje udvalgt champagner af det fancy mærke Moët.

Selv om det var Mascha Vang og hendes nye kæreste, komikeren Andreas Bo, der holdt den store fest for hendes datter og hans søn, var Hollie Nolias rigtige far, racerkøreren Nicolas Kiesa, også med til at drikke champagne, spise kage og fejre sin nu toårige guldklump.





Mascha Vang synes, det er vildt, at hendes lille datter allerede er fyldt to år. (Foto Mascha Vang/maschavang.dk)




Far og papfar Andreas Bo hold sammen med sin kæreste fødselsdag for deres to børn, som de dog ikke har sammen. (Foto: Mascha Vang/maschavang.dk)







Mascha Vang og ekskæresten Nicolas Kiesa har et rigtig fint forhold til hinanden, og han var også med til at fejre sin datters fødselsdag sammen med Mascha og Andreas. (Foto: Mascha Vang/maschavang.dk)






De flotte kager var blevet hentet til København fra den private kagekunstner Hjertekagen.dk i Middelfart. (Foto: Mascha Vang/maschavang.dk)



Du kan se alle billederne fra fødselsdagen her.


Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close