Nyheder14. september 2011

Mascha Vang langer ud efter Mai-Britt Vingsøe

Reality-baben kan ikke forstå, hvorfor radio-værten ikke vil sammenlignes med hende
Mascha Vang mener, at hun og Mai-Britt Vingsøe har så meget tilfælles, at Mai-Britt Vingsøe ikke burde sige, at hun ikke vil forveksles med Mascha
Mascha Vang mener, at hun og Mai-Britt Vingsøe har så meget tilfælles, at Mai-Britt Vingsøe ikke burde sige, at hun ikke vil forveksles med Mascha
 Foto: All Over

Mascha Vang blev godt gammeldags fornærmet, da hun forleden tilfældigt hørte morgenradio på Nova FM. Mai-Britt Vingsøe, som er radio-vært på programmet, sagde nemlig, at hun ikke ville forveksles med hverken Maiken Vexøe, Mads Vangsøe eller Mascha Vang.

Det fik reality-stjernen til tasterne, hvor hun på sin blog har opstillet henholdsvis sit eget og Mai-Britt Vingsøes CV - flankeret af et billede af hver af de to godter. Og umiddelbart ligner de to hinanden til forveksling, mener Mascha Vang.

Læs også: Mascha Vang: Sådan stemmer hun Ifølge den smækre blondine har de to - udover deres fortid som model, og forkærlighed for racerkørere - også deres erfaring som tv- og radio-værter tilfælles.

Mai-Britt Vingsøe havde ikke selv set Mascha Vangs blog, da seoghør.dk fanger hende på telefonen, men efter at have læst Mascha Vangs skriblerier igennem, griner radio-værten.

- Umiddelbart tænker jeg, at det er sjovt, at hun har valgt et billede af sig selv, hvor hun er gudesmuk og et billede af mig fra min facebook-profil, hvor jeg har taget lidt pis på mig selv, siger Mai-Britt Vingsøe og henviser til et mindre flatterende billede, som hun har manipuleret, så hun har store nørdbriller på, utallige bumser og bøjle på tænderne.

Læs også: Mai-Britt Vingsøe: Mine bryster er lange
- Jeg er da ked af, at hun bliver så fortørnet. Det var ikke min mening at støde Mascha Vang på nogen måde - jeg nævnte i øvrigt også Mads Vangsøe i den forbindelse. Det var mere det, at vi alle har MV-navne, forklarer Mai-Britt Vingsøe.

- Jeg er ikke ude på at starte nogen form for krig, men det er da lidt ærgerligt, at hun ikke har nogen ironisk distance til sig selv, mener radio-værten.


Sponsoreret indhold