Nyheder11. juli 2011

Mascha Vang: Flammer i soveværelset

Der blev mere end almindelig hedt i brystbombens seng
Selv om Mascha er hot, var det ikke hende, der satte ild til soveværelset
Selv om Mascha er hot, var det ikke hende, der satte ild til soveværelset
 Foto: All Over

Den tidligere radiovært fik et chok forleden, da der pludselig var både gnister og røg i soveværelset.

Mascha Vang var stået op et kort øjeblik og havde efterladt computeren i sengen ved siden af sin sovende kæreste Nicolas Kiesa og deres hund.
Men da hun vendte tilbage, var det til et soveværelse fyldt med røg.

- Jeg så, at der var gået ild i ledningen til computeren, og der var både gnister og flammer. Så fik jeg hurtigt vækket Nicolas og hunden og rykket ledningen ud af computeren. Den var helt brændt over, og sengetøjet var blevet sort, fortæller en chokeret Mascha Vang.

Den 31-årige blonde godte var netop vendt hjem fra en ferie i Los Angeles og havde jetlag. Derfor var hun - til parrets held - tidligt oppe netop dén morgen.

- Jeg tænkte ikke så meget, lige da det skete, og jeg kan ikke huske, hvordan jeg fik ilden slukket. Men det kunne være gået helt galt, hvis jeg ikke var kommet ind på værelset i sidste øjeblik, siger hun.

Det er ikke første gang, Mascha Vang har været ved at brænde nallerne. Til en julefrokost sidste år kom hun uheldigvis til at sætte ild til et bord. Også da slap hun uskadt.

Sponsoreret indhold