Nyheder4. februar 2012

Mascha og kæresten: Hr. og fru Blank

Brystbomben nærmest praler af sine egne og kærestens dumheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/a7881de30126411e9b07f5dedd669724.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Et venskab med Mascha Vang på Facebook er en garanti for, at du ikke kommer til at læse kedelige status updates - blondinen har således bestemt intet imod at udstille sine egne dumheder for hele verden:

- Jeg kørte på motorvejen i bælgmørke, og var faktisk forarget over, at der var SÅ mørkt. Jeg kunne nærmest intet se. Nåede oppe i mit hoved at udtænke klager til offentlige instanser om, at der burde komme lys på de veje. Nåede også at køre 25 km, inden jeg opdagede, at jeg bare kunne tænde lygterne på min bil - så ser man bare meget bedre, skrev Mascha eksempelvis forleden dag, og i går kom så endnu et guldkorn:

- ÆV!! Har lige opdaget at jeg den sidste time har set News, i stedet for "Go' Morgen Danmark". Synes også de begyndte at være lange Nyhederne, stod der på brystbombens profil.

Læs også: Mascha vil til LA

Mascha bruger dog også en status update på at understrege, at hendes bedre halvdel, racerkøreren Nicolas Kiesa, bestemt er lige så blank som hende selv:

- Nicolas har lige opdaget, at man kan følge folk på Twitter. Wow! Men o.k., det er også kun et par måneder siden han opdagede man kunne se andet end forsiden på sin egen Facebook profil. Hvorfor klikke på "News", når man kan se det i fjernsynet. True match, lyder det fra Mascha.

Sponsoreret indhold