Nyheder7. december 2005

MARYS VENINDE: I NY SKANDALE

Marys brudepige Amber Petty lokker stenrig rocker væk fra hustru og to små børn
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/89aee817d0c3415783c6bef208afb14c.jpg

Den kongelige barnedåb får endnu en gæst. Marys bedste veninde Amber Petty har scoret den tidligere dørmand Mark Alexander-Erber, som på få år har opbygget en personlig formue på mere end 70 mio. kroner. Pengene har den 37-årige iværksætter blandt andet tjent på en stor hotelkæde, et bryggeri og et vagtfirma.I Australien har historien ramt de store overskrifter. Ikke mindst fordi Mark Alexander-Erber har valgt at forlade konen Jade og deres to små børn. Den yngste, en pige, blev født så sent som i september.Amber Pettys valg af kæreste sætter Mary og Frederik i et stort dilemma. For naturligvis skal Amber deltage i barnedåben. Hun var jo brudepige ved Marys og Frederiks bryllup. Men Mark Alexander-Erber færdes i rockermiljøet, og han er kendt for at omgås hårdkogte kriminelle og udstødte politibetjente.

Sponsoreret indhold