Nyheder17. november 2010

Mary: Vil føde i fred

Når kronprinsessen skal gennemleve sine veer, bliver det uden pøblen
Mary har god grund til at smile. Hun får nemlig en drømmefødsel sammenlignet med andre kvinder
Mary har god grund til at smile. Hun får nemlig en drømmefødsel sammenlignet med andre kvinder
 Foto: Michael Medgyesi

Da Mary i sin tid sagde ja til sin kronprins, sagde hun også ja til et liv med særlige privilegier. Det gælder også, når hun skal igennem noget så basalt som en fødsel.

Mary får nemlig lov til at give liv til sine tvillinger i rammer, som andre kvinder kun kan drømme om. Helt ligesom i eventyrene.

Se også: Hvem kysser Mary?

For mens sygehusene i Storkøbenhavn som udgangspunkt sender nybagte mødre hjem, højst 4 timer efter de har født, kan Mary gasse den under dynen på Rigshospitalet, lige så længe hun vil. Det skriver ugebladet Her&Nu.

Hun kan også godt regne med at få sin barselshvile, mens hun er indlagt. Rigshospitalet lukker nemlig halvdelen af deres 9 stuer ned på deres fødeafdeling, så der ingen risiko er for, at kronprinsessen bliver vækket af andre urolige spædbørn end sine egne.

Se også galleriet: Frederik og Mary nusser

Så skrækscenarier om flersengsstuer, hvor fremmede kommer og konsumerer al kage og kaffe er slet ikke noget, Mary behøver at bekymre sig om.

Det er dog knap så eventyrligt for andre gravide i København med termin omkring januar. De kan nemlig forvente at blive sendt til Hvidovre eller Hillerød for at føde.

Sponsoreret indhold