Nyheder28. august 2002

MARY: TOMMELFINGEREN OPAD

Danskerne er enige. Kronprins Frederik får en egnet ægtefælle, når han – formentlig engang til næste år – i Holmens Kirke siger ja til sit livs kærlighed, australske Mary Donaldson. SE og HØR har i samarbejde med www.dinmening.dk spurgt over 4500 danskere om deres syn på det danske kongehus. Støtten til Mary Donaldson er overvældende! Af de folk, som har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den 30-årige jurist vil være en passende ægtefælle for kronprins Frederik, svarer over 90 procent af dem, der tager stilling,
https://imgix.seoghoer.dk/media/b4f4b33b7c914591a66457156831b2aa.jpg

ja. Opbakningen til kongehuset er i det hele taget enorm. 78 procent af de adspurgte er stolte af det danske kongehus og endnu flere - hele 86 procent - mener, at dronningen klarer sig godt. Faktisk så godt, at der ikke er nogen grund til, at hun bør overdrage sine pligter til kronprinsen foreløbig. Kun tre procent mener, at det bør ske inden for et år, 11 procent inden for tre år, mens 59 procent mener, at der bør gå mindst fem år eller mere, før dronningen træder tilbage. Læs mere om undersøgelsen i ugens SE og HØR.

Sponsoreret indhold