Nyheder29. september 2013

Mary: Så normal er børnenes opvækst

Kronprinsessen fortæller åbent om de fire royale rollingers liv
Af af
Folkeskole og hytteture - kronprinsesse Mary er med til det hele
Folkeskole og hytteture - kronprinsesse Mary er med til det hele
 Foto: Thomas Laursen



Folkeskoler og H&M-kjoler. Kronprinsesse Mary har i dén grad forsøgt at gøre kongehuset mere folkeligt.

Og i det store interview med australske Womens Weekly fortæller hun nu yderligere om, hvordan hun og kronprins Frederik forsøger at gøre hverdagen normal for de yngste kongelige.

- Vi forsøger at give vores børn så normal en opvækst, som vi kan, men samtidig sørge for at de er klar over, hvem de er, og hvad de er blevet født ind i - traditionerne og historien. Det er meget vigtigt, at vi er åbne og ærlige omkring situationen og involverer dem. Men vi håber som alle andre forældre, at de vil vokse op og være ekstremt stolte af, hvem de er og har en stærk tro på dem selv, fortæller Mary.

Hun understreger, at især de to ældste allerede viser rigtig gode tegn på, at deres opdragelsesmetoder virker.

Denne TV-vært havde en kaotisk opvækst

- Det er stadig tidligt at sige, men både Christian og Isabella er meget tilvænningsdygtige og nemme at komme godt ud af det med. De har gode værdier, så de passer godt ind. De er meget sociale, så jeg tror, at deres skoletid bliver en fornøjelig ting i deres liv, lyder det fra kronprinsessen.

Mary og Frederik forsøger da også at være så involverede i børnenes skolegang, som overhovedet muligt.

- På danske skoler er forældrene meget involverede. På fredag kommer jeg til at sove ude et eller andet sted på camping med hele Christians skoleklasse, forklarer hun australierne.

Hun havde en benhård barndom

Sponsoreret indhold