Nyheder6. november 2009

Mary: På hat med vietnameserne

Kronprinsessen er klogere og ser bedre ud end sit hjemlands statsministre, også når det gælder cykelhjelme
Mary hjalp en vietnamesisk purk med at få den uvante hovedbeklædning til at sidde rigtigt
Mary hjalp en vietnamesisk purk med at få den uvante hovedbeklædning til at sidde rigtigt
 Foto: All Over

Danmarks statsministre har ikke ligefrem haft held med at optræde som cyklister.

Poul Nyrup Rasmussens cykelhjelm var en komisk fadæse. Anders Foghs var aerodynamisk og stod godt til hans fremstående kindben. Og Lars Løkke, tjah ... han ser bare bøvet ud iført hjelm og cykelbukser.

Kronprinsesse Mary er ikke så dum, at hun udstiller sig selv på den måde.

Hun ifører sig bare en smuk hat og lader andre om at tage hjelm på.

Her er der en særlig grund til det. Under kongefamiliens besøg i Vietnam ville hun og dronning Margrethe nemlig gerne være med til at øge opmærksomheden om trafiksikkerheden - og om at noget så simpelt som hovedbeklædningen, man bruger, når man bevæger sig i trafikken, faktisk kan redde liv.

Dronningen og prinsessen mødte børn i Ho Chi Minh By og hjalp de små vietnamesere med at få hatten på gled.
Set med danske øjne er trafikken i Vietnam overvældende og kaotisk. Og den koster da også hver dag cirka 35 mennesker livet. Det svarer til knap 13.000 trafikdræbte om året.

Bag den danskstøttede kampagne står trafiksikkerhedsorganisationen AIP, hvor præsident Greig Craft fortæller, at trafikulykker koster flere mennesker livet end malaria og tuberkulose.

- Antallet af døde svarer til, at der hver dag faldt 6 jumboflyvemaskiner ned pakket med passagerer, siger han.

Sponsoreret indhold