MARY OG SPROGET

Nu viser det sig, at forklaringen på den manglende lyst til at stille op måske er ret enkel. Nemlig at Mary reelt ikke er i stand til at gennemføre et interview på dansk. Og hoffet har så fornuftigvis vurderet, at det trods alt ville være for pinligt, hvis den danske kronprinsesse skulle kommunikere på engelsk med sine landsmænd.

Meget tyder på, at Marys danskkundskaber begrænser sig til at læse op af taler, som andre har skrevet for hende. Samt at gennemføre helt banale samtaler uden det store abstraktionsniveau. Uventede spørgsmål rækker kronprinsessens dansk ikke til.

Jamen, kunne man indvende, dansk er jo også et vanskeligt sprog at lære. Fuldstændig rigtigt. Men dertil er der blot at føje, at så må Mary bruge endnu mere energi på at få det lært. Det er ikke så meget, vi beder hende om, men at hun skal lægge sig i selen for at komme til at beherske sit nye lands sprog - ja, det forlanger og forventer vi.

Og noget kunne tyde på, at hun simpelthen ikke anstrenger sig tilstrækkeligt. Ganske vist har hun modtaget den bedste undervisning, men det hjælper fedt, hvis hun kun sjældent praktiserer det danske og i stedet forfalder til den nemme løsning: At tale engelsk privat med sine venner og sin familie.

Hvortil jo som bekendt Frederik hører. Nu kan man selvfølgelig diskutere, hvor god en læremester kronprinsen er udi det danske. Han er ikke ligefrem berømt for sin store sproglige elegance.

Men en slags - om end noget aparte - dansk taler kronprinsen. Dog med et klart potentiale for forbedring. Så hvad med om Frederik og Mary slog sig sammen i et fælles projekt: Én gang for alle at få lært sproget. Om ikke andet så bare for at vise danskerne en smule respekt.