Nyheder5. november 2009

Mary og Frederik: Ren romantik

Kronprinseparrets kærlighedsliv har fået en saltvandsindsprøjtning
Af af
Frederik og Mary fjantede og pjattede som 2 kåde, nyforelskede teenagere under en koncert i Vietnam
Frederik og Mary fjantede og pjattede som 2 kåde, nyforelskede teenagere under en koncert i Vietnam
 Foto: All Over

Parkér børnene hos bedsteforældrene, og rejs så ellers ud og dyrk parforholdet. Sådan lyder mangt et godt råd ud i kærlighedspleje for småbørnsforældre, der er løbet sur i bleer og bananmos.

Næppe tilfældet for kronprinseparret, som jo har masser af hjælpere at ty til, når de små skal underholdes. Alligevel ser det ud til, at kronprinseparrets børnefri, officielle sviptur til Vietnam har gjort dem godt.

I hvert fald virkede de nærmest som nyforelskede, da de onsdag var til rockkoncert med både danske og vietnamesiske bands i Hues Sports Center.

Fredag den 6. november er deres officielle program slut. Derefter kan de se frem til et par dage på egen uofficiel hånd, inden deres veje midlertidigt skilles, og Mary tager hjem, mens Frederik fortsætter til Sydkorea, hvor han skal til International Sailing Federations gallamiddag.

Sponsoreret indhold