Nyheder27. september 2013

Mary: Jeg var ensom

Kronprinsessen taler ud om den svære første tid i Danmark
Af af
Kronprinsesse Mary havde det ikke nemt, da hun først flyttede til Danmark
Kronprinsesse Mary havde det ikke nemt, da hun først flyttede til Danmark
 Foto: All Over



Man skulle ikke tro det, når man kigger på kronprinsesse Mary nu, men den første tid i Danmark var bestemt ikke nem for den royale frue.

Det fortæller hun i det store interview med australske Womens Weekly, der er givet i forbindelse med deres 80-års jubilæum.

Især sproget gjorde det utrolig svært for Mary at føle sig rigtig tilpas i Danmark - hun endte i stedet med at føle sig meget isoleret i begyndelsen.

- Sprogbarrieren var nogle gange hård, og ja, jeg følte mig ensom, lyder det fra kronprinsessen, som fortsætter:

- Jeg kunne ikke udtrykke mig selv, som jeg gerne ville. Jeg kunne ikke hoppe ind i en samtale og komme med en hurtig kommentar. Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvad der blev sagt.


Mary viser sig frem i badetøj


Og netop det at kunne et sprog følte hun, var en meget stor del af at kunne forstå den danske kultur.

- Du ved, sprog er så stor en del af at være en del af et samfund og en gruppe, og især i forhold til at vide hvad det betyder at være dansker, hvad kulturen går ud på, traditionerne, deres humor, forklarer Mary.

Kronprins Frederiks australske kone havde ikke tidligere lært et andet sprog, så det var en grum affære at skulle mestre så kompliceret et sprog til perfektion.

- Det tog tid, griner hun.


Så dyrt klæder Mary Isabella på


To undervisere og adskillige undervisningstimer krævede det at få Mary til at tale dansk, og for den australske journalist er det ikke til at høre, hvor det australske i hende slutter og det danske begynder.

- Jeg tænker på dansk, og ja, jeg drømmer på dansk, informerer Mary, der også taler dansk med slots-personalet under interviewet.

Samtidig med at den første tid i Danmark bød på noget af et kulturchok i forhold til sproget, savnede den danske kronprinsesse også sin familie og sine venner voldsomt.

- At flytte til et nyt land med et nyt sprog uden at have støtten fra familie og venner… jeg mener, selvfølgelig har jeg altid haft støtte fra min mand - kæreste dengang - men der har været tider, hvor jeg har følt mig uden for mit rette element, forklarer Mary.


Kronprinsesse Mary elsker at give Isabella det samme tøj på, som hun selv har på. Se billederne i galleriet lige her














Sponsoreret indhold