Nyheder21. februar 2002

MARY INDE I VARMEN

Nu er hun inde i varmen. 30-årige Mary Donaldson af tasmansk afstamning har ved op til flere lejligheder boet på Amalienborg, og det betyder, at vi danskere bliver nødt til at tage hende alvorligt som kronprins Frederiks officielle kæreste. Det er jo ikke en frøken hvem som helst, der bliver indlogeret på Amalienborg. Når jeg skriver sådan, skyldes det, at jeg personligt har været tilbageholdende med at betragte Mary som kronprinsens kæreste, før jeg har set et sødt og umanipuleret billede af de to sammen. Det har vi i øvrigt stadig til gode at se, men alvoren kommer ind i billedet, fordi kronprinsens hofchef Per Thornit fra den ene dag til den
https://imgix.seoghoer.dk/media/ee179376a9c84a1e9a9e493e5218de29.jpg

anden ændrede udtalelse. Da ugebladet Kig Ind i sidste uge afslørede, at Mary boede på Amalienborg, tog hofchefen pludselig mod til sig og sagde: "Hun har været her i weekenden. Så vidt jeg ved." Disse historisk skelsættende ti ord skal ses på baggrund af hofchefens udtalelser i det sidste lille års tid, når han er blevet stillet spørgsmål om Mary: "Ingen kommentarer. Jeg vil ikke blande mig i kronprinsens privatliv." Det var også ti ord, men dem kunne vi ikke bruge til noget på SE og HØR. Vi ved ikke, om Mary har hilst på kronprinsens mor og far. Mor kan vi ikke ringe og spørge, og far er taget på hemmelig ferie til de varme lande efter fire kolde dage i Danmark. Derfor fortsætter SE og HØRs journalister og fotografer i hælene på det unge par, for som nævnt vil jeg pokkers gerne se et forelsket billede af de to på forsiden af SE og HØR. Og det er der i øvrigt et par millioner andre danskere, der også gerne vil.Vi tales ved i næste uge.

Sponsoreret indhold