Iskolde brusebade. Det er, hvad der har været på menuen hjemme hos Mary og Frederik i flere dage.
- Kronprinsens palæ har stået uden varmt vand fra lørdag (den 2. juli, red.) kl. 23.30 frem til torsdag eftermiddag, hvor vi fik genoprettet forsyningen, fortæller pressevagten hos Københavns Energi, Thorkil Thomsen.
Læs også: Mary: Se alle bikini-billederne
Årsagen er det voldsomme skybrud, der ramte den danske hovedstad for et par uger siden og dermed fik det dampbaserede anlæg, der forsyner kronprinseparrets bolig, til at bukke under. Parret mærkede dog i begyndelsen ikke noget til problemet, da de var til bryllup i Monaco.
- Hans mors palæ derimod har hele tiden haft varmt vand. Jeg ved ikke, om hun har været hjemme, men måske har han (Frederik, red.) en nøgle, ler pressevagten, som forklarer, at de to palæer forsynes fra to forskellige systemer.
Om Frederik og resten af familien har været forbi Margrethe for at låne badeværelset, er uvist. Men mens Mary har været hjemme med fire børn hele ugen, var Frederik mere heldig. Allerede tirsdag slap han for kolde afvaskninger, da han fløj til Sydafrika til IOC-kongres og først kom hjem, da der var orden i sagerne.
Læs også: Hvem kysser Mary?
Hvordan hans viv har klaret bleskift på tvillingerne og syltetøjsfingre hos Christian og Isabella, kan kongehuset kommunikationsafdeling ikke svare på.
Søndag rejste familien så til Frankrig, hvor der, hvis alt går galt, er vand i poolen.