Nyheder14. august 2002

MARY: BENZIN I BLODET

Det er rart at have adgang til hele Frederiks bilpark, når man nu er hans kæreste og skal rundt i København. Nu har Mary fået adgang til én mere – en knaldrød Audi A4 3,0 Cabriolet. SE og HØR spottede Mary i det røde vidunder, da hun i sidste øjeblik ankom til sommerballet på Landbohøjskolen på Frederiksberg sammen med to veninder. Dagen efter mødte vi igen Mary Donaldson – denne gang havde hun dog skiftet Audien ud med Frederiks rappe Landrover Freelander, som hun som oftest kører rundt i.
https://imgix.seoghoer.dk/media/01c77988f9704e51ad3ce18187249b94.jpg

- Mary, hvorfor kører du ikke i din nye røde bil?- Det er ikke min, forklarede Mary på engelsk.- Vi så dig køre i den i går og troede, det var en gave fra Frederik?- Nej, sagde hun blot og brød ud i et stort smil, inden hun kørte væk.

Sponsoreret indhold