Nyheder12. november 2008

Martin Jørgensen: Thaipiger på nettet

Grevinde Alexandras mand har været med til at udvikle lummert net-magasin
Martin Jørgensen stillede storsmilende op til fotografering med de frække thaipiger
Martin Jørgensen stillede storsmilende op til fotografering med de frække thaipiger
 Foto: www.thaimonkeymag.com

Privat er han gift med en nydelig kvinde fra Hongkong. Men Martin Jørgensen nyder også at mænge sig med østasiatiske skønheder, som er langt yngre end sin egen Alexandra.

Han ser således yderst veltilfreds ud på billederne fra åbningsfesten for den nye, thailandske version af det frække internetmagasin Monkey Magazine.

Monkey Magazine kan beskrives som en lummer og noget mere saftig version af mandebladet M!.

En del af Martin Jørgensens firma har været med til at udvikle den nye thaiversion af det frække mandeblad. Derfor ønskede afdelingen i Danmark at støtte lanceringen ved at tage den lange rejse til Bangkok

Festen blev holdt i den thailandske hovedstad sidst i oktober, og her kastede Martin glans over begivenheden med sin ydmyge tilstedeværelse.

Han stillede gladeligt op med kolleger fra firmaet Netpublications samt en flok afklædte, thailandske fruentimmere.

- Ja, jeg er med på billedet med et par af mine danske kollegaer fra Netpublications.
Vi deltog alle i receptionen, og vi bakkede naturligvis op omkring fotos fra den lokale presse, skriver Martin Jørgensen til SE og HØR.

Som en ægte royal vil grevindens unge mand på trods af utallige opkald til hans mobiltelefon kun kommunikere via en mail sendt af en pressemedarbejder i firmaet.

Læs mere og se flere billeder i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold