Nyheder9. juni 2009

Martin Jørgensen: I bestyrelse med Zobel

Organisationen Kids for Kids har som de første lokket grevinde Alexandras mand Martin Jørgensen til at lave frivilligt arbejde
Martin Jørgensen kommer til at sidde i bestyrelse med blandt andre finansdirektøren for SAS
Martin Jørgensen kommer til at sidde i bestyrelse med blandt andre finansdirektøren for SAS
 Foto: All Over

For første gang får Martin Jørgensen nu en officiel plads i bestyrelsen for en velgørenhedsorganisation.

Det er designeren Henriette Zobel, der har lokket grevinde Alexandras bedre halvdel ind i arbejdet for organisationen Kids for Kids, som har til formål at arrangere støtteevents for at samle penge ind til verdens nødlidende børn.

- Martin synes, det kunne være sjovt, og så håber vi på, at han kan komme med nogle nye ideer, fortæller hun.

Martin Jørgensen kommer, ud over nyskilte Henriette Zobel, til at sidde i bestyrelsen med Morten Leth, der er finansdirektør i SAS og Hans Peter Høeg Larsen, som står bag børnetøjsfirmaet Ticket to Heaven.

Nødlidende børn i Afrika

Sammen skal de være med til at planlægge Kids for Kids-organisationens arbejde i de kommende år.

Kids for Kids har netop afholdt deres årlige udendørsarrangement på Vedbæk Skole, hvor blandt andet Basim og Alien Beat Club optrådte gratis. Desuden kunne de fremmødte børn og deres familier lægge penge i forskellige boder og aktiviteter.

Arrangementet indbragte 365.000 kr., og alle pengene går til Læger uden Grænsers arbejde med nødlidende børn i Afrika.

Sponsoreret indhold