Nyheder11. juni 2009

Martin Brygmann: Bliver endnu rigere

Skuespilleren og komikeren får nu udsendt sine bedste sange, som allerede har gjort ham stjernerig, på én plade
Brygmann er en fremragende popkunstner, og nu kan hans bedste numre snart fås på plade
Brygmann er en fremragende popkunstner, og nu kan hans bedste numre snart fås på plade
 Foto: All Over

Martin Brygmann er allerede rig. Med god grund. Han er nemlig ud over at være et stort komisk talent også en fremragende sangskriver.

Det har givet ham en lukrativ sidegeschäft som hitsnedker, og hans sangskrivervirksomhed hyldes nu, når en lang række af hans hits for første gang nogensinde samles på én plade. Den hedder skægt nok "Brygmanns bedste sange".

På pladen finder man numre som "Ud i det blå" og "Jeg vil i seng med de fleste" med Det Brune Punktum, "For kendt" og "Rørvig" med Lex & Klatten og filmsangen "En kort en lang" med Lisa Nilsson samt "Vent på mig" med Jimmy Jørgensen og Peter Frödin.

"Vent på mig" opnåede for øvrigt at blive det mest spillede track på DR's radiokanaler siden 1993 og er herhjemme ifølge KODA et større radiohit end "Last Christmas" med Wham.

Der vil også være et splinternyt nummer at finde på cd'en. Det drejer sig om sangen "Så hørte jeg Rugsted & Kreutzfeldt". Sangen er en uforbeholden hyldest til Martins egne store forbilleder i dansk pop, Rugsted & Kreutzfeldt.

Sponsoreret indhold