Folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne skal selv oversætte deres taler i Folketinget, hvis de taler på deres modersmål.
Det har Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, besluttet. Det oplyses i en pressemeddelelse.
- Et flertal i Præsidiet ønsker at komme medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne i møde ved at finde en løsning på sprogproblematikken, der kan fungere i praksis, siger Folketingets formand, Søren Gade, (V) i pressemeddelelsen.
De nordatlantiske politikere vil blive givet ekstra taletid på Folketingets talerstol, så de efter en tale på grønlandsk eller færøsk kan gentage det på dansk.
Der vil også være ekstra taletid til at oversætte til dansk, hvis der tales grønlandsk eller færøsk i debatter i Folketingssalen. Derudover vil det skriftlige materiale blive oversat.
Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil også få tilbudt ekstra midler til at ansætte egne tolke, som kan hjælpe med at oversætte arbejdet i Danmark til Grønland og Færøerne.
Også dele af Folketingets hjemmeside vil blive oversat.
Præsidiet finder det nødvendigt at understrege, at tolkeordningen kun omfatter sprogene i rigsfællesskabet.
Det grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut begyndte sagen i maj i en debat om rigsfællesskabet, hvor hun holdt en tale på grønlandsk.
Det er dog ikke hele Folketingets Præsidium, der er enige i den nye beslutning.
Danmarksdemokraterne er imod.
- Det har altid været en fast tradition, at man taler dansk i Folketinget og fra talerstolen, og den tradition er nu brudt, siger Karina Adsbøl, partiets medlem af præsidiet.
- Jeg synes, det må være sådan, at hvis du er valgt til det danske parlament, så snakker du dansk – og hvis du står på Folketingets talerstol, så taler du selvfølgelig også dansk.
Aki-Matilda Høegh-Dam har tidligere sagt, at det er et levn fra kolonitiden, at der kun bliver talt dansk i Folketinget.
Præsidiet vil nu gennemføre kurser for folketingsmedlemmer og ansatte, hvor de vil blive introduceret til Grønlands og Færøernes historie, kultur, politiske situation og sprog, skriver præsidiet.
- Målet er at give dem en bedre forståelse for de forhold, der gælder for de nordatlantiske lande i rigsfællesskabet, lyder det i pressemeddelelsen.
De nye tolkeregler vil koste cirka ti millioner kroner om året, oplyser Folketingets Præsidium til Ritzau. Der er tale om et "forsigtigt overslag", og der skal regnes yderligere på omkostningerne.
I juni mødtes Folketingets Præsidium for drøfte de nordatlantiske medlemmers ønske om, at der kan tales grønlandsk og færøsk i Folketinget.
Her kom man frem til, at det vil kunne koste mindst 200 millioner kroner om året at drive en tolkeordning i Folketinget med oversættelse af grønlandsk og færøsk.
Det var ifølge Søren Gade alt for mange penge. Administrationen blev derfor bedt om at finde en anden billigere model.