Nyheder5. april 2013

Mark Stokholm: Tuder til "Extreme Makeover"

Aftensshowets vært kan ikke holde tårerne tilbage
Amerikanske glædestårer går lige i hjertekulen på Aftenshowet-værten, mens reality er det værste, han ved.
Amerikanske glædestårer går lige i hjertekulen på Aftenshowet-værten, mens reality er det værste, han ved.
 Foto: All Over



Han er selv fast inventar på skærmen, men er ret kræsen, hvad TV-programmer angår, når han sidder hjemme i stuen foran flimmerkassen.

Aftenshowet-vært Mark Stokholm kunne nemlig aldrig drømme om at tænde for hverken "Familien fra Bryggen" eller "Paradise Hotel".

- Reality-serier siger mig vitterligt intet. Jeg kan ikke en gang grine af det. Jeg anerkender de kommercielle argumenter, men synes programmerne er synd både for deltagerne, seerne, og dem der laver det, fordi de fremmer og lovpriser nogle menneskelige egenskaber, som jeg ikke bryder mig om, siger han til tjektv.dk.

Sexede Sarah Louise: Reality er for dumt

Men når det kommer til amerikansk feel good-tv, hvor mindrebemidlede amerikanere får sat hele hytten i stand, sidder Mark Stokholm klinet til skærmen med kleenex i hånden.

- Jeg så faktisk ret mange afsnit af 'Extreme Makeover', og tårerne trillede ned ad kinderne hver gang familierne fik deres hus, nye biler, indfrielse af lån, stipendier og hvad der ellers regnede ned over dem af gaver. Man ved det kommer, men det virkede på mig, indrømmer han.

Sisse Fisker: Juhu, jeg skal giftes

Sponsoreret indhold