Nyheder16. januar 2008

MARIE LOUISE WILLE: NEDE PÅ JORDEN

Den blonde skuespiller er blevet folkeeje efter sin debut som fotografen Mille Kaiser i DR’s nye seerhit ”Sommer”
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/wille22-jpg.jpg

Som en anden fri sommerfugl danser hun ind i vores hjerter med sin charmerende, særlige skønhed.

Rollen som Mille Kaiser i DR's nye søndagssatsning "Sommer" har for alvor gjort den 37-årige Marie Louise Wille "verdensberømt" i Danmark.

Ud over en kort karriere sidst i 90'erne som "Puls"-værtinde på TV2 har hun hidtil slået sine folder på teatrenes skrå brædder. Men fra seriens start den 1. januar er hun blevet et kendt ansigt. Det tager hun totalt afslappet, men hun er alligevel bevidst om, at der følger noget ansvar med.

- Ikke mindst over for min datter. Jeg har snakket meget med min meget gode veninde Laura Bro om det. Hun har fortalt mig om, hvilke problemer, hun som barn havde med at have forældre, der var kendte. Det har hjulpet og lært mig at beskytte vores pige, siger Marie Louise Wille, der har datteren Tallulah på knap syv år med skuespillerkollegaen Thomas Bang.

At hun er blevet kendt, er ikke noget, Marie Louise går og tænker på til daglig.

- Da jeg sagde ja til rollen i "Sommer", var berømmelsen eller genkendeligheden slet ikke et emne i mine overvejelser. Det drejede sig derimod om en god rolle, muligheden for at arbejde sammen med Katrine Windfeld (instruktør på de første afsnit af "Sommer", red.) og så at vise, at jeg kan levere en ordentlig præstation.

- Berømmelse er jo et mærkeligt flyvsk begreb. Det er da dejligt og sødt, at mennesker, jeg ikke kender, siger hej til mig, når jeg er ude at handle. Så den bagside, der måtte være, har jeg slet ikke oplevet endnu.

Læs resten af interviewet i denne uges SE og HØR


Sponsoreret indhold