Nyheder24. februar 2009

Marie Louise Wille: Dyb familiehemmelighed

Den smukke skuespillers slægt gemte på skeletter i skabet. De raslede ud med et ordentligt brag, da hun var 11 år
Marie Louise Wille med sin mand Thomas Bang
Marie Louise Wille med sin mand Thomas Bang
 Foto: Niels S. Andersen

Den smukke skuespiller, som blev folkeeje som Mille i DR-serien "Sommer", gik til premiere på filmen "Mænd der hader kvinder". Ligesom i filmen har hun haft en dyb og dyster hemmelighed begravet i sin familie i årevis.

Som 11-årig oplevede Marie Louise Wille lidt af en orkan derhjemme. Det blev nemlig afsløret, at hendes morfar havde en familie mere, som ingen vidste noget om.

- Det var helt vildt langt ude. Men det var selvfølgelig værst for min mor og moster, fortæller hun til seoghoer.dk.

Hun syntes, at bøgerne om den seje Lisbeth Salander var vildt fede. På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan genkende noget af den drengede hacker i sig selv svarede hun:

- Jeg er jo selv en gammel punker, kom det med et stort smil.

Se web-TV fra den røde løber til gallapremieren på "Mænd der hader kvinder".



Sponsoreret indhold