Nyheder27. marts 2008

MARIE: ILLEGAL FORTID

Noget tyder på, at prins Joachims forlovede på ingen måde er interesseret i, at folk får indblik i hendes anonyme og uglamourøse fortid i New York
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/mariekedelig-jpg.jpg

I hvert fald er de normalt så åbenmundede ansvarlige på Marymount College yderst tilknappede, da SE og HØR spørger til deres tidligere elev.

En god grund til Maries ønske om komplet tavshed skal muligvis findes i forbindelse med hendes tid i det store, anerkendte marketingfirma Double Click, hvor hun arbejdede som praktikant efter collegetiden.
Også her er de ansattes munde lukket med syv segl - ligesom bygningen er bevogtet af både øjenscannere og bevæbnede, bredskuldrede vagter.

Men har hun noget at skjule? Tja, hvis man er bosiddende i USA, men ikke er amerikansk statsborger og ønsker at kvalificere sig til et praktikantvisum, skal man i hvert fald være der som studerende.

Formentlig ulovligt

Marie forblev derfor meget belejligt indskrevet på Marymount College hele fire måneder, efter hun færdiggjorde sine studier i september, så hun kunne få foden indenfor hos Double Click efter endt collegetid.

Hun fortsatte dog som praktikant hos Double Click i 2000 og 2001 uden stadigvæk at være indskrevet på college. Har man et såkaldt F-1 Student-Visa er dette ulovligt

Uheldigvis for Marie var hun på ferie hjemme i Frankrig, da World Trade-tragedien fandt sted. De optrappede sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til indrejse i USA gjorde, at hun ikke kunne vende tilbage grundet hendes ikke helt lovlige opholdstilladelse.

- Jeg havde formentlig arbejdet der endnu, hvis ikke katastrofen 11. september gjorde, at jeg ikke kunne vende tilbage til New York. Angrebene skabte forståeligt nok en voldsom reaktion i befolkningen og en mangel på tillid til udlændinge, der gjorde, at jeg ikke kunne få opholds- og arbejdstilladelse længere.

Sådan sagde Marie i et interview til Billed-Bladet i oktober 2007.

Havde hun haft orden i sine papirer, ville det dog ikke have været et problem med hensyn til indrejse i USA - heller ikke efter 11. september.

Læs meget mere om Maries tidligere liv i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold