Nyheder27. november 2011

Marianne Eihilt: Røvsyg afslutning

Fredagens Vild med dans-finale blev noget af et antiklimaks for den rutinerede dansebabe
Marianne Eihilt var skuffet over ikke at komme mere på dansegulvet
Marianne Eihilt var skuffet over ikke at komme mere på dansegulvet
 Foto: All Over

Som den vakse seer nok opdagede, dansede Marianne Eihilt og Tommy Kenter ikke sammen med de øvrige udstemte dansere ved fredagens Vild med dans-finale.

Årsagen var Tommy Kenters lungebetændelse, der har resulteret i et danseforbud fra lægen. Og det ærgrede partneren Marianne Eihilt:

Læs også: Eihilt brød sammen

- Jeg havde glædet mig rigtig meget til i aften, men i stedet har det været lidt en røvsyg afslutning, sagde den garvede dansemus til B.T. efter finaleshowet.

Læs også: Voldsom kritik af dommerne

- Jeg fik lov til at danse den fælles dans i starten med de andre dansere, men ellers dansede jeg ikke. Vild med dans har bare betydet så meget for mig, så det var lidt ærgerligt at stoppe på den her måde, lød det fra en trist Marianne Eihilt.

Den manglende optræden fredag aften betyder også, at hun nu formentlig har danset i det succesfulde program for sidste gang. Allerede for et par uger siden meddelte Marianne Eihilt, at hun ikke vil deltage i næste års udgave men i stedet koncentrere sig om privatlivet og drømmen om at få et barn.

Sponsoreret indhold