Nyheder18. december 2009

Maria Rudi: Hjælper unge piger

Sangerinden bliver på Facebook spurgt om råd og vejledning af utallige piger
Maria Rudi har nærmest sin egen personlige brevkasse på Facebook
Maria Rudi har nærmest sin egen personlige brevkasse på Facebook
 Foto: Michael Medgyesi

Efter sin optræden i "Talent 09" sammen med sin mand Michael Bjørnson, er Maria Rudi blevet særdeles populær hos især de unge piger.

- Jeg modtager næsten dagligt mails på Facebook fra unge piger, der spørger mig til råds om dybt personlige ting, fortæller den 35-årige sangerinde til seoghoer.dk. Hun bruger lang tid på at besvare de mange henvendelser så godt som muligt.

- Jeg synes da, det er ret utroligt, at så mange beder mig om vejledning. Måske kan de identificere sig med mig, da jeg også har været igennem lidt af hvert, forklarer Maria Rudi, der netop nu venter spændt på at høre fra én bestemt pige.

- Jeg opfordrede hende til at ringe til hendes alkoholiserede far, som ligger på hospitalet. Det gjorde hun så, men han kunne ikke rigtig huske hende. Det talte vi om, og jeg forklarede hende så, at jeg synes, hun skulle tage derind og besøge ham. Hun har endnu ikke svaret, men jeg tror, at hun er taget derind, og jeg glæder mig meget til at høre, hvordan det er gået, siger Michael Bjørnsons kone.

Maria Rudi har 1577 venner på Facebook.

Sponsoreret indhold