Nyheder22. juni 2009

Maria Montell: Mobbet til privat middag

Den blonde sangerinde blev svinet til af to kvindelige gæster
Maria Montell er lige fyldt 40 og gider ikke længere være en pæn pige
Maria Montell er lige fyldt 40 og gider ikke længere være en pæn pige
 Foto: All Over

Sangfuglen, der også kan bryste sig af at være kronprins Frederiks ungdomskæreste, har lige rundet de 40 og er rigtig rigtig træt af at være en pæn pige.

I en klumme i magasinet IN opfordrer hun derfor sine medsøstre til at melde sig ud af "flinkeskolen" samtidig med, at hun ærligt fortæller en anekdote fra sit eget liv.

Hun fortæller, hvordan hun var til en privat middag med ca. 20 gæster. Overfor hende sad 2 kvinder, som tydeligvis kendte hinanden og ikke havde i sinde at inddrage Maria i deres snak, selvom hun forsøgte flere gange.

Maria valgte således afvist at tale med sin bordherre i stedet, men pludselig blev de afbrudt af en råben.

- Hvordan er det dog du ser ud menneske, skraldgrinede kvinden overfor og gloede sammen med veninden på Maria.

Du ligner et dannebrogsflag

- Du ligner jo et dannebrogsflag, fortsatte hun og henviste til, at Montell var en smule rød i kinderne efter lidt for meget forårssol.

Maria reagerede på det absurde optrin ved nærmest at undskylde, at hun havde været for meget i solen og først bagefter, da hun fik snakket med sin mand, filminstruktøren Tomas Villum Jensen, gik det op for hende, at hun kunne have reageret helt anderledes.

- Hvorfor svarede du ikke bare: Så luk dog røven, Pjerrot og se på dig selv!! Foreslog Thomas.

Og Maria besluttede sig for at melde sig ud af "flinkeskolen"

Sponsoreret indhold