Nyheder23. september 2009

Maria Montell: Klovnemund

Sangerinden lignede noget, der var løgn, da hun var popfrø i 80'erne
Maria Montell er færdig med med blå mascara
Maria Montell er færdig med med blå mascara
 Foto: Niels S. Andersen

Ud over blå mascara har Maria Montell også haft et andet skønhedskiks i sine unge dage på scenen.

- Når jeg havde taget rød læbestift på, kom jeg ofte til at kysse mikrofonen. Det resulterede i, at jeg blev rød rundt om munden, og så rendte jeg rundt med en klovnemund, fortæller hun.

Nu er hun efterhånden så garvet, at det er blevet ren rutine lige at tjekke læbestiften.


Farvel 80'ere
Selv om Maria Montell er blevet inspireret af 1970'erne i sin nye musikvideo, har hun lagt 80'ernes look helt og aldeles på hylden - også selv om det er blevet moderne igen.

- Jeg har haft en blå mascara engang, men man bliver jo klogere. Det er bare ikke fedt, fortæller den lille, labre sanger, der er helt sikker på, at hverken blå eller lilla mascara finder vej til hendes kosmetikpunge nogensinde igen.

Maria er højaktuel med hittet "Bang, bang boogie", der er soundtracket til den nye danske film "Ved verdens ende".

Se traileren til filmen med Nikolaj Lie Kaas og Nicolaj Coster-Waldau i hovedrollerne.




Sponsoreret indhold