Maria Lucia: Tror på det overnaturlige

2010 må gerne blive roligere end 2009, siger Maria Lucia

2010 må gerne blive roligere end 2009, siger Maria Lucia

Foto: Thomas Laursen

Meget er sket for den 25-årge sangfugl i det forløbne år. For det første har hun haft rigtig travlt og for det andet og mere vigtigt, har hun haft den store sorg i maj at miste sin far.

Det har vendt op og ned på mange ting, fortæller hun i Familie Journal. Derfor står der også ferie og sand mellem tæerne på programmet, når hendes sidste nytårskoncert er sunget for denne omgang.

- Jeg trænger til at trække vejret dybt ind og se det lidt fra oven, fortæller hun i bladet.

Rodløs

Det har hun tænkt sig at gøre til dels på sin ferie, men også i den nye lejlighed, som hun lige er flyttet ind i efter en periode som rodløs.

- Det jeg har allermest brug for nu, er at skabe en tryg ramme om mit liv, siger hun i interviewet.

Tabet af faderen har påvirket hende meget. Hun tror imidlertid på, at et menneske, der dør, efterlader sig nogle energier, som andre kan mærke.

Ikke bare tomhed

- Det gør døden lidt mindre skræmmende, at det hele ikke bare ender med tomhed, siger hun.

Hun vil dog ikke gå så langt som til at sige, at hun tror på spøgelser. Blot er der er ting mellem himmel og jord, som ikke kan forklares.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close