NyhederI går

Maria José Fuster er gået amok i æggebægere: Har 15.485 stående

Den spanske kvinde er så optaget af æggebægere, at hun i de seneste 50 år har samlet på dem, og nu har hun en usædvanlig stor samling

Maria José Fuster har alle dage haft en svaghed for æggebægere i alle afskygninger.

Den spanske kvinde er så optaget af æggebægere, at hun i de seneste 50 år har samlet på dem, og nu har hun en usædvanlig stor samling.

Det har Guinness World Records i hvert fald fundet frem til, og organisationen har nu erklæret hende som verdensrekordindehaver i den sjældne disciplin at have den største samling af æggebægere.

Guinness World Records skriver på sin hjemmeside, at hendes samling består af 15.485 æggebægere i stort set alle farver, mønstre og former.

Der er æggebægere, der ligner heste, Superman eller Garfield.

Maria José Fuster bor i Campo i Spanien nær grænsen til Frankrig.

Hun deler gerne sin egen begejstring for æggebægere med andre og har udstillet en del af sin samling på et lokalt museum.

Sponsoreret indhold