Nyheder7. august 2007

MARGRETHE VILD MED MARIE

Dronningen og prins henrik har både mødt og accepteret prins Joachims smukke kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/min-mappe/marijok0-jpg.jpg

Både dronning Margrethe og prins Henrik har mødt prins Joachims kæreste, Marie Cavallier, og synes godt om hende.

Det sagde de på parrets årlige sommerpressemøde på familiens vinslot, Chateau Cayx i Cahors.

Dronningen afviste at kommentere, om der er en forlovelse på vej, men sagde dog, at hun havde haft lejlighed til at hilse på Marie Cavallier og var meget glad på prins Joachims vegne.

Prins Henrik lod forstå, at der ikke var meget nyt under solen, fordi prins Joachim og Marie Cavallier har kendt hinanden i flere år, og at der ikke sker noget ved, at der går et år mere.

Det var ligeledes under et pressemøde på Chateau Cayx, at dronning Margrethe første gang vedkendte sig sin kommende svigerdatter Mary Donaldson.

/Ritzau

Sponsoreret indhold