Nyheder31. december 2008

Margrethe: Stop piveriet

Dronningen talte om finanskrisen i sin nytårstale, men bad danskerne om at lade være med at klynke
Dronningen mente ikke, at danskerne bør klage på trods af finanskrisen
Dronningen mente ikke, at danskerne bør klage på trods af finanskrisen
 Foto: All Over

Hun tabte ikke brillerne, og hun sagde ikke noget revolutionerende. Selv om dronning Margrethes nytårstale altid er renset for politiske slagord, fik hun alligevel sneget et par budskaber ind.

Hun berørte kort finanskrisen, men opfordrede danskerne til at tænke på dem, der har det værre end os.

- Vi har længe vænnet os til, at alt gik bedre og bedre, at morgendagen tegnede stadig lysere. Nu males der med mørkere farver. Men lad os alligevel se op og ud og sætte vore bekymringer i forhold til et større perspektiv. Andre steder kæmper mennesker med problemer af en helt anden karakter. Der hersker sult og sygdom, nød og krig, sagde dronningen blandt andet.

Ellers sendte dronningen sine sædvanlige hilsner og nåede også lige at nævne Joachim og Maries bryllup, som en af kongehusets store begivenheder i år.

Sponsoreret indhold