Nyheder22. maj 2015

Margrethe og Henrik giver penge til børn

Pengene kan hjælpe en masse børn, lyder det af UNICEF
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik_margrethe.jpg
 All Over
Dronning Margrethe og prins Henrik har besluttet at støtte UNICEFs arbejde for børnene i det jordskælvsramte Nepal med 200.000 kroner. Pengene kommer fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.
Og beløbet kan gøre en stor forskel for mange børn, mener UNICEF. [node:aller-related-content] - Vi er i UNICEF meget taknemmelige for, at Dronningen og Prinsgemalen gennem deres fond har besluttet at støtte vort arbejde for at hjælpe de mange børn i Nepal, som er blevet ramt af ikke mindre end to voldsomme jordskælv. Vi har samlet over 11 millioner kroner ind blandt danskerne de sidste par uger. Med de 200.000 kroner fra den kongelige familie kan vi for eksempel dække behovet for medicin og førstehjælpsudstyr til 16.000 mennesker i tre måneder, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen ifølge hjælpeorganisationens hjemmeside. Ifølge opslagsværket denstoredanske.dk blev fonden stiftet i 1967 i anledning af Margrethe og Henriks bryllup. Pengene kommer blandt andet fra salg af erindringsmønter og Dronningens kunst.

Sponsoreret indhold