Nyheder11. juli 2011

Margrethe: Helikopter-amok for skattekroner

Dronningen fyrede næsten en halv million kroner af på en kort rejse, fordi hun ikke gad køre i bil
Dronning Margrethe er ligeglad med krisetider, miljø og borgernes pengepung
Dronning Margrethe er ligeglad med krisetider, miljø og borgernes pengepung
 Foto: All Over

460.000 kroner. Så meget kostede det danskerne, at dronning Margrethe ville deltage i prinsesse Nathalies bryllup i Berleburg uden for Köln den 18. juni.

Margrethe gad nemlig ikke køres derned, så hun fik assistance fra en af forsvarets helikoptere, der takserede servicen til 459.465 kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Margrethe er vild med diktatorer

Dronningen sparede 5 timer hver vej, så regningen til skatteyderne sluttede på 44.000 kroner pr. sparet time.

Turen kommer på et tidspunkt, hvor der skal spares på de offentlige finanser, og det er ikke mange år siden, at dronning Margrethe i sin nytårstale i 2007 formanede sine undersåtter, at man skal passe på miljøet og CO2-udledningen i naturen.

Hvordan disse udtalelser stemmer overens med, at kongehuset stadig er Danmarks ubetinget mest forurenende familie, vil hoffet ikke udtale sig om.


Sponsoreret indhold