Nyheder29. januar 2009

Margit og Erik Brandt: Datteren i skuddrama

Stein Baggers rockerven skudt ned i Julie Brandts modebutik
Julie Brandt og Michala Jessen ejer sammen butikken Rue Verte, som cafeen Joe & The Juice er en del af
Julie Brandt og Michala Jessen ejer sammen butikken Rue Verte, som cafeen Joe & The Juice er en del af
 Foto: All Over

Julie Brandt er medejer af butikken Rue Verte, hvor juicebaren Joe & The Juice" er placeret. Her blev Stein Baggers livvagt Brian Sandberg ramt af to skud lige over middag .
Julie kom i samme øjeblik, skuddene faldt og nåede at høre det.

- Jeg kom i samme sekund som det skete, så jeg hørte det kun. Pigerne og drengene i butikken er ret chokerede, fortæller en rystet Julie Brandt til SE og HØR.

Mary en af stamkunderne
Butikken er et yndet udflugtssted for det københavnske jetset, og Mary er blandt andet en af stamkunderne.

- Jeg er da chokeret. Men da vi sagde det til politiet, fik vi at vide, at nu er det da det sikreste sted i byen, sådan noget sker jo ikke to gange, siger Julie, inden hun fortsætter med at tage sig af sine ansatte.

Brian Sandberg og hans kammerat blev straks kørt til Rigshospitalet, men er begge efter sigende uden for livsfare.

Sponsoreret indhold