Annonce
Nyheder29. apr. 2025 (opd. 29. apr. 2025)

Marco Rubio advarer: USA trækker sig, hvis det ikke snart sker

Den amerikanske udenrigsminister advarer om, at USA vil trække sig som fredsmægler mellem Rusland og Ukraine, hvis der ikke snart kommer konkrete forslag til, hvordan krigen stoppes
Af: Ritzau
Marco Rubio advarer om, at USA er klar til at trække sig som fredsmægler, hvis Rusland og Ukraine ikke snart kommer med konkrete forslag til, hvordan krigen kan stoppes.
Marco Rubio advarer om, at USA er klar til at trække sig som fredsmægler, hvis Rusland og Ukraine ikke snart kommer med konkrete forslag til, hvordan krigen kan stoppes.
 Foto: Ken Cedeno/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, advarer om, at USA trækker sig som mægler i fredsprocessen medmindre, at Rusland og Ukraine kommer med "konkrete forslag" til, hvordan krigen kan stoppe.

Det siger en talsperson for udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har nu nået et punkt, hvor de to parter skal levere konkrete forslag til, hvordan denne konflikt kan afsluttes.

- Hvis der ikke sker fremskridt, vil vi trække os tilbage som mæglere i denne proces, siger talspersonen Tammy Bruce.

Det er langt fra gået så stærkt med at få fred i krigen mellem Ukraine og Rusland, som USA's præsident, Donald Trump, havde varslet og håbet på.

Annonce

Efter 100 dage som leder af USA og primus motor i forhandlingerne er krigen stadig i gang for fuld udblæsning.

Det Hvide Hus har tidligere sagt, at hvis der ikke snart sker hurtige fremskridt, så vil USA overveje at trække sig fra sin rolle som mægler. Trump har indikeret, at han vil give processen "to uger".

Søndag understregede USA's udenrigsminister, hvor vigtig denne uge bliver i bestræbelserne på at opnå våbenhvile.

Annonce

Donald Trump har vist flere tegn på utålmodighed med begge parter og har blandt andet udtrykt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, måske ikke har lyst til at stoppe krigen, skriver AFP.

Trump hævder, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at få fred er klar til at opgive Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Det har den ukrainske leder gentagne gange afvist.

Annonce

Den amerikanske præsident har også sagt, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig, der har raset siden februar 2022.

Annonce

Sponsoreret indhold