Nyheder8. juni 2005

MANZINI: FEDT AT VÆRE POPULÆR

Den 15-årige Århus-rapper har netop udsendt sit debutalbum. Men han bliver genert, når pigerne kysser ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/9e059c87514b455fbfd43dba784a181b.jpg

Fem års arbejde har endelig båret frugt for den 15-årige rapsanger, Manzini. Han har fået udsendt sit debutalbum og er allerede blevet det nye idol hos teenagepigerne.-Ja, pigerne skriger helt vildt, når jeg går på scenen, og det er det fede ved det hele. Det er dejligt at mærke, at de kan lide det, jeg laver, siger Manzini, som indrømmer, at han skam får tilbud og telefonnumre fra pigerne.- Men jeg bli'r aldrig fristet, for jeg ved jo ikke, om det er mig, de kan lide - eller det er rapperen, der er blevet lidt kendt. Jeg synes da, det er sjovt, at de er vilde med mig, men jeg er ikke så begejstret for, at nogle af dem vil kysse mig. Når jeg ikke står på scenen, er jeg faktisk ret genert, og jeg bliver helt rød i hovedet, hvis en pige kysser mig, siger den unge rapper, som har haft en kæreste, men det er slut. Nu er de bare gode venner, som han udtrykker det.Manzini hedder egentlig Kristoffer Bolvig Hyldgaard, og siden han som tiårig blev en stor fan af Eminem, har han haft en drøm om at blive rapsanger og breakdancer. Så hjemme på værelset i Århus begyndte han at skrive sange om sin egen dagligdag, men der skulle gå fem år, inden resultatet kom ud på cd.- Jeg har aldrig deltaget i alle de TV-konkurrencer, der har været, så det har været et hårdt arbejde at blive opdaget. Men jeg har altid været meget tålmodig, så jeg håbede bare på, at det ville ske en dag, og det gjorde det jo.Manzini sendte sine sange til forskellige selskaber og managere, og på den måde kom han for et par år siden med som opvarmning for B-Boys, og det var deres daværende tourmanager, som fik overbevist et pladeselskab om, at knægten kunne noget.- Det har taget et par år at lave albummet, og det er helt vildt spændende. Det er en drøm, der endelig er blevet til virkelighed, og jeg er stolt af resultatet. I starten var jeg bange for, at folk ikke ville synes om den, men nu er jeg bare glad for den, siger Manzini, som går i 8. klasse.Læs hele interviewet med det unge idol i ugens SE og HØR

Sponsoreret indhold